tirsdag den 1. november 2011

Kølig GROPdagelse



















Søndag d.30 oktober var der fernisering af Bine Lehmann i Galleri 2020 Visions på Toftegårds allé 4 i Valby.
Et godt glas vin og nogle sanselige malerier - en hyldest til kvindelighed!

2020 Visions er det mest geniale koncept. 200 billedkunstnere deler huslejen til et galleri.
Alle billederne måler 20x20cm og alle forskellige stilarter er repræsenteret - lige fra naivisme over abstrakt til nature morte/stilleben og fotos. Når man har valgt sit billede kan man med det samme få en ramme sat på - så man kan gå ud af døren med en færdig flot og personlig gave!


Galleriet er helt klart et besøg værd :-)

Det er vist ved at blive vinter ... og på trods af det havde vi en skøn og varm oplevelse med performance, digtoplæsning, musik og kunst på Nørrebro i fredags. Desarts som er en forening for optrædende kunstnere afholdt deres månedlige arrangement i en hyggelig baggård i Ravnsborggade.

Fra kl.19-00 blev vi underholdt non-stop. Der var mulighed for at købe en dejlig skål Chili con Carne og noget at drikke - en gammel varmeovn med åben ild holdt os varme.


Torsdag d.27 var vi til gratis foredrag om Enneagram typerne i Kødbyen.
Spændende at høre om hvordan man kan kategorisere hinanden og derved få en bedre forståelse for hinanden - bedre samarbejde - færre gnidninger.

Jeg følte mig godt nok temmeligt ramt af beskrivelserne!
Tag evt en gratis test på: http://www.bizcoach.dk/



En gratis fornøjelse vi faldt over forleden. er den "Frimærkepark" der ligger mellem Rådhuspladsen og Vartov. En charmerende lille grøn plet - et kæmpe bonsaitræ og noget græs med en bænk rundt om.



Jeg havde valgt at jeg ville tage en ven med på latterkursus forleden, men desværre kom der ingen undeviser. Så der stod vi 8 mennesker - der ikke kendte hinanden på forhånd og følte os snydt. Men så var der et fantastisk smukt træ som var værd at kigge på indtil vi gik på café og fik noget varmt at drikke.
Vi fandt ud af at vi ikke behøvede en underviser for at grine! :-)


Det skønne træ udenfor Metronomen
på Godthåbsvej
En anden dag ville jeg benytte et af de fede GROP tilbud - et par venner ville med til salsa begynderundervisning. Desværre så stedet fuldstændigt lukket ud og selvom der står på deres site at de ville åbne kl.21 så det ikke ud til at de kom til at åbne overhovedet! Æv æv ... igen trak vi hen på en café og hyggede istedet.

Vi må vist anføre på sitet at vi ikke er ansvarlige for typos og fejlinformationer :-) Heldigvis kan man jo nemt finde noget andet på GROP.dk på sin ... skærm.

Det er begyndt at blive så koldt at det ikke er hyggeligt at stå og vente udenfor mere... vinteren nærmer sig...



Imorgen tidlig er det vintertid!