Vores GROPkulturnat startede ud med den mest fantastiske himmel :-)
"Vil du ikke ha' noget mad, en øl eller et stykke strudel?" råbte nogle elever fra Hotel og restaurantskolen. Som afslutningsprojekt havde de sat borde og stole op midt på Halmtorvet og inviterede til en gratis skænk.
Folk der ikke kendte hinanden faldt i snak hen over bordet. Folk bliver så imødekommende og sociale når der er mad på bordet.
Og vi startede kl 17.30 i Verdenskultur centret på Nørrealle 7, til Andalusisk marked, med smags prøver af mad og drikke ( meget forskellige slags Brandy :-) ). Underholdningen blev leveret af Juan Jose Amador (sang) og Juan Requena (guitar).
En dejlig måde at starte en god aften, og selvom temperaturen måske ikke var sydlansk, så var stemningen det.
Vi gik fra Nørreallé til Frederiksberg Rådhus plads for at fange et fakkeloptog. Desværre havde vi fejlberegnet hvor langt der var og hvorlænge vi ville bruge på at koordinere og samle tropperne, tilbagelægge afstanden og var kun halvdelen af vennerne kom med i optoget...
Vi kom selv for sent :-( men vi havde held i uheld og fik hurtigt lavet et sekundært opsamlingssted.
På pladsen foran rådhuset var der lavet et fedt legeområde med stangtennis og klatrestativ - det var godt besøgt selvom det allerede var mørkt.
Vi kom selv for sent :-( men vi havde held i uheld og fik hurtigt lavet et sekundært opsamlingssted.
På pladsen foran rådhuset var der lavet et fedt legeområde med stangtennis og klatrestativ - det var godt besøgt selvom det allerede var mørkt.
Fra Frederiksberg Rådhus gik vi mod Søndermarken og sluttede os til kulturstafetten, som startede ved Jernporten. Vi fulgte den interaktive motionssti de 2,5 km rundt i Søndermarken.
Der var indlagt 12 events langs ruten, men desværre var det ikke koordineret sådan at vi kunne nå dem alle og samtidig nå natgudstjeneste og Cisternebesøg 30min senere.
Men vi nåede et par stykker: en foto serie v/Per Nielsen, Rollespilsforeningen Helios som havde bygget en middelalder teltlejr hvor vi fik en fortælling om alfer, vi så Frankensteins værksted hvor der blev produceret et ben formet efter et rigtigt menneskeben. Vi så også en hundebane og hørte et kor der sang skønsang, der skete virkelig noget undervejs.
De fire præster der holdt nat- gudstjeneste foran springvandet i Søndermarken |
Frankensteins værksted |
Rollespilsforeningen fortæller om Alfer |
Optrædende: Sopran Ellen Kristiansen, Cellist Live Johansson og Ensemble Sonus samt 4 Frederiksberg præster |
Først blev hele flokken ført igennem en blodig og oprivende og fed udstilling hen hvor en operasangerinde sang fantastisk med akompagnement af en cello.
Derefter blev vi ført dybere ind i Cisternerne og et kor stod blandt 75 fullsize sandstens menneskeskulpturer - udstillingen ”Guder og Godtfolk”. 2 små djævle med horn og spyd, tyssede og stak til folk og understregede at vi havde bevæget os fra himlen til helvede.
Efter de to koncerter kunne man gå rundt i sit eget tempo og nyde den utroligt inspirerende udstilling.
Og Cisternerne er VIRKELIG et besøg værd, det var helt ubeskriveligt, og da det så blev yderligere forstærket af sang og cello, UUUHHHH, virkelig virkelig Fedt. Det var en fuldstændigt eventyrlig oplevelse.
"Guder og Godtfolk". Slots- og Ejendomsstyrelsen viser 75 originale sandstensskulpturer fra midten af 1700-tallet. De repræsenterer et udsnit af 1700-tallets alsidige danske billedhuggerkunst. Skulpturerne stammer fra henholdsvis Nordmandsdalen i Fredensborg Slotshave. Marmorbroens Pavilloner ved Christiansborg Slots Ridebaneanlæg, Holsteins Palæ, Thotts Palæ (Den Franske Ambassade) og Sankt Petri Kirke.
Efter Cisternerne gik vi rimeligt mætte til Cafe Zusammen på H C Ørstedsvej og så Koncert med Dan Coyle, og lumrede af med en fadbamse.
Dejlig aften og dejligt at dele den med venner.
Igen er vi imponerede over de skønne oplevelser man kan få i København uden at behøve at tage pengepungen op af lommen.
Til de arrangementer vi deltog i var det ikke noget problem, som det ellers kan være i city, at der er alt for mange mennesker. :-)