fredag den 8. juni 2012

2 Dages GROPdagelse

GROPdagelse d.8-9.juni 2012
Vi var faldet over en lille plakat sat op ved det gamle posthus på nørrebrogade ved søerne, og syntes det kunne være interessant at se " Sixten Sparre`s Release" af deres nyeste video, så på trods af at der høvlede en tung byge ned, gik vi ind til den næsten ukendte tunnel der forbinder Østre anlæg og Botanisk have og dernede skulle arrangementet foregå.
Regnen holdt op, men den skubbede programmet så vi nåede desværre ikke hørt bandet, men videoèn ligger også HER. Vi nåede kun et hyggeligt Kongespil med bandet og venner.
Kl.21 skulle vi være på Forfatterskolens sommerafslutning, hvor der var oplæsning af 1 års eleverne.
På vejen var vi gennem Kongens Have og her så vi at regnen havde skyllet publikum væk fra det storslåede storskærmsarrangementet. Der var flere folk uden for området end indenfor :-)
Forfatterspirerne og rektor Pablo Llamblas sørgede for en god og imødekommende stemning på Forfatterskolen. Flere unge førsteårsstuderende læste op af egne værker. Det spændte vidt i stil og emnevalg. Fra det fabulerende til det mere eksperimenterende og afsøgende. Der er helt klart masser af talent at bygge videre på, og det var interessant af høre de unge, måske kommende navne inden for dansk litteratur.

Og så var der gratis kage og en afslappet omgangstone, der bestemt gjorde det til et besøg værd.

Det regnede igen, men vi var ikke helt klar til at gå hjem endnu, så vi gik langs langelinie og så at Ofelia Beach EM arrangement var ramt på samme måde som Kongens Have.











Vi ville længere ud af molen - ud til Toldboden, hvor et kunstprojekt med  "ORB vandrobotter" var søsat. ORB’er er følsomme og intelligente væsner. De hæver sig op mod vandoverfladen ved lyden af venlige stemmer og smuk musik, mens en støjende motor eller folk der råber, får dem til at flygte ned under vandet og gemme sig på havbunden.

ORB’er kommunikerer i et hypnotiserende sprog af farve- signaler og pulserende luftbobler. Det er UrbanBotics der står bag, det var en fin og ret poetisk måde at slutte en noget våd GROPdagelses rejse.

Dagen efter var vi til Dramafrontens arrangement WEEKEND6, og nørrebro var deres første site-specific-reading, hvor 6 nyskrevne korte tekster bliver opført rundt omkring og vi blev guidet rundt mellem de forskellige spillesteder. Og hvor var det godt, velskrevet og super vel spillet, men vi var godt og grundigt trætte bagefter, og selvom vi havde lidt flere planer måtte vi stoppe her. Det var følelses mæssigt seje stykker, og hele konceptet med korte men tunge stykker, med lidt vandring mellem fungerede virkelig godt.


"En anarkists bekendelser"
Lejlighed på Sankt Hans Torv
Start ved Teater GROB

"Pels og Sten"
busstoppested i Stengade

"Lille Edith"
udenfor Hellig Kors Kirke
Giv os Danmark
Natasjas gravsted

"STARMAN"
De smukke gamle skibe på Langelinie

STREETART på Vesterbro

STREETART i Vanløse
Valby nærgenbrugsstation
Den FEDE lejeplads i Fælledparken

torsdag den 7. juni 2012

Nye 48 timer i Nørre GROPland

48 timer i NørreGROPland

Vores GRopdagelse starter i Den frie udstillingsbygning, hvor skulpturgruppen "Skulpturi" havde fernisering på udstillingen "Rundtenom". En samling af 9 kunstnere der i Willumsens skønne lyse bygning har sat en sjov udstilling op. Det er goe rum og der er interessante ting imellem - det er en stor oplevelse.
Alle indlæg har en moderne indgangsvinkel og har HUMOR! GROP.dk elsker HUMOR!

Vi blev lokket til af, at der var en performance. Heine Kjæraard Klausen der bygger sit værk LIVE ved 4 performances, og dette var nr.1 - en musisk kunstnerisk crazy gør-det-selv installation :-). Der er den mest fantastiske ROSIN samling, en delikat udformet "hullet" bog, en labyrint og et mini kolonihave-hjem.
Baren var ikke gratis - og vi skal videre :-)
Ved Dronning Louises Bro på Nørrebro luner vi hjemmelavede piroger over lejrbål og hører en kompetent DJ spille Grunge... Bålhygge med varm te og underholdning af amatørakrobater og stangtennis. Nom nom nom...



I Griffenfeldtgade hos Iinternationalt Forum hyldes Simón Bolívar som befriede Peru, Venezuela, Colombia og Ecuador fra det spanske herredømme. Tjek ham ud, hvis du har tid - det er lidt sejt !
Vi havde ikke tid, men gik bare forbi får at nå frem til Nørrebroparken i god tid til at sidde lidt. Perfekt timing for så gik Mikael Simpson på scenen med styr på lortet og leverede et sæt der var vores kærlighed til Nørrebro værdigt, Damn han virkede som om han ku li at være der og hører måske hjemme. Det var 48 timer nørrebro`s festival`s åbningskoncert og der var 2 andre bands og vi vil nu ligge mærke til Darkness falls og Lasse Boman.

Det var en del timer udendørs og dagen skiftede til skumring og nat og nu var det koldt så vi gik til DRONE på Nørrebrogade, og der spillede GNOD!!? Et rigtigt rart underground sted og bandet var kontant og FEDT - ikke for larmende selvom lokalet er meget lille, men lyden i den kælder er overraskende god.. En lille parantes er at toiletterne også i DEN grad er underground - uden hverken sæde eller dør :-( Men vi kommer helt sikkert igen bare for stemningen!

Man kan ikke nå det hele og vi gik glip af Spoken Words på Assistens Kirkegård og arrangementet i Gethsemane kirke af ukirke om Traffiking med band.

København er verdens cool by og døgnet har ikke nok timer!