48 timer i NørreGROPland
Vores GRopdagelse starter i Den frie udstillingsbygning, hvor skulpturgruppen "Skulpturi" havde fernisering på udstillingen "Rundtenom". En samling af 9 kunstnere der i Willumsens skønne lyse bygning har sat en sjov udstilling op. Det er goe rum og der er interessante ting imellem - det er en stor oplevelse.
Alle indlæg har en moderne indgangsvinkel og har HUMOR! GROP.dk elsker HUMOR!
Vi blev lokket til af, at der var en performance. Heine Kjæraard Klausen der bygger sit værk LIVE ved 4 performances, og dette var nr.1 - en musisk kunstnerisk crazy gør-det-selv installation :-). Der er den mest fantastiske ROSIN samling, en delikat udformet "hullet" bog, en labyrint og et mini kolonihave-hjem.
Baren var ikke gratis - og vi skal videre :-)
Ved Dronning Louises Bro på Nørrebro luner vi hjemmelavede piroger over lejrbål og hører en kompetent DJ spille Grunge... Bålhygge med varm te og underholdning af amatørakrobater og stangtennis. Nom nom nom...
I Griffenfeldtgade hos Iinternationalt Forum hyldes Simón Bolívar som befriede Peru, Venezuela, Colombia og Ecuador fra det spanske herredømme. Tjek ham ud, hvis du har tid - det er lidt sejt !
Vi havde ikke tid, men gik bare forbi får at nå frem til Nørrebroparken i god tid til at sidde lidt. Perfekt timing for så gik Mikael Simpson på scenen med styr på lortet og leverede et sæt der var vores kærlighed til Nørrebro værdigt, Damn han virkede som om han ku li at være der og hører måske hjemme. Det var 48 timer nørrebro`s festival`s åbningskoncert og der var 2 andre bands og vi vil nu ligge mærke til Darkness falls og Lasse Boman.
Det var en del timer udendørs og dagen skiftede til skumring og nat og nu var det koldt så vi gik til DRONE på Nørrebrogade, og der spillede GNOD!!? Et rigtigt rart underground sted og bandet var kontant og FEDT - ikke for larmende selvom lokalet er meget lille, men lyden i den kælder er overraskende god.. En lille parantes er at toiletterne også i DEN grad er underground - uden hverken sæde eller dør :-( Men vi kommer helt sikkert igen bare for stemningen!
Man kan ikke nå det hele og vi gik glip af Spoken Words på Assistens Kirkegård og arrangementet i Gethsemane kirke af ukirke om Traffiking med band.
København er verdens cool by og døgnet har ikke nok timer!
Det lader til at have været en lækker tur!
SvarSlet